mandag den 31. maj 2010

Tid til tidsfordriv!!

Sover du normalt med dit skab åbent eller lukket?
Dengang da jeg var lille, havde jeg ikke noget imod at have skabet åbnet og lukket, når jeg ligger i sengen og forsøger at sove. Men da jeg var 13 år gammel, så jeg filmen "The Grudge" - der var en scene, hvor en mand åbnede et tøjskab inde i et værelse og der faldt en lig ud af det med hovedet ned. Jeg blev så bange, at jeg efter episoden altid har lukket skab før jeg går i seng. Paranoid..? Muligvis! :)

Vil du tage shampoo og balsam flasker fra hoteller?
Hm, det har jeg egentlig aldrig tænkt over altså.. Men jeg tror at hvis jeg kommer ind i sådan en situation, hvor jeg ikke har så mange penge til hygiejne (bl.a. shampoo og bodyshampoo), ville jeg nok "stjæle" disse ting så meget jeg kan for at spare penge :b

Hvor er din næste ferie?
Åh, min næste ferie er noget jeg glæder mig rigtigt meget til - MALLORCA, BABY! Men dog kun i en uge.. Men bedre end ingenting. Skal afsted d. 19. juni, dvs. tidlig sommerferie :D

Har du en kalender på dit værelse?
Øøh.. Jeg har en kalender liggende på skrivebordet, men har nu ikke så meget brug for den, da jeg alligevel ikke rigtigt laver noget for tiden. Men når jeg starter på HF i København, bliver kalenderen min bedste ven.

Hvor er du?
Hjemme. Lovely :)

Hvad er din plan for dagen?
Tjah.. Jeg har ikke rigtigt noget bestemt at skulle have nået idag, men jeg fik grundet mit spisebord - det ligger fint og pænt ude i haven. Klokken 18 skal jeg male det hvidt - eller rettere sagt farvenuancen G07 for at være præcis :)

Er du i gang med at læse en bog?
Nej.. Jeg er rigtig dårlig til at starte på en bog.. Men jeg elsker at være på biblioteket, for jeg nyder duften af gamle og nye bøger. Hver gang får jeg altid lånt 3 bøger, som jeg vil læse - men det sker aldrig. Og så glemmer jeg at aflevere dem til tiden = betale bøde for en bog, jeg aldrig har nået at læse. Okay, aldrig er nået at begynde med!...

Har du nogensinde talt dine skridt, når du går?
Jeg erindrer tilbage til Møllevangskolen-tiden. Min lærer ville lave et projekt om skridt og gav mig en dag til at bruge skridttæller, men den fungerede ikke rigtigt, for der stod kun noget med 2500 skridt pr. dag. Det kan ikke være rigtigt, eller kan det..?

Har du nogensinde tisset i skoven?
Hvem har ikke?! :D Jeg er ikke så meget for at tisse offentligt, men altså.. Når jeg har drukket en smule, så er min grænse overvundet og jeg kan derefter tisse hvor som helst. Godt eksempel: Fælledparken 1. maj 2010...

Ser du stadig tegnefilm?
Nej, jeg er stoppet med at se tegnefilm for længst. Men når der er Anders And & Co. i tv, ser jeg den gerne. Er The Simpsons tegnefilm? Hvis ja, så er jeg ikke stoppet helt :)

søndag den 30. maj 2010

Karneval

For fanden, jeg var til Aalborg Karneval igår og er netop lige kommet hjem. Tjah, der er ikke så meget at fortælle om udover at jeg vist forventede lidt for meget.. Selveste karnevallet var spændende med alle de smukke, fjollede, mærkelige og sexede (nogen FOR sexede..) udklædninger. Jeg var selv klædt ud som ... MIG SELV! Ingen gad klæde sig ud sammen med mig, så jeg ville ikke rigtigt skille mig ud af gruppen på den ugode måde :b

MEN! så var vi på Jomfru Ane Gade om aften - I kan tro at det var så... FED! En fed oplevelse - det kunne måske være bedre, hvis jeg havde penge til at købe drinks for.. Men for helvede (undskyld jeg bander), det er en gade ALLE skal prøve engang i livet. Jeg forventede (ja, jeg forventer mange ting) at gaden ville være bredere, diskotekerne større og færre mennesker. Jeg tog åbenbart fejl, for diskotekerne var smalle og propfulde! Gaden smal og der var masser af neonlys. Det myldrede med fulde mennesker med glæde og temperament. Nogen kom op til at slås, nogen blev anholdt og fulderikkerne havde ikke noget imod numsegramseri....

Det var nogle dejlige stykker mennesker, jeg var sammen med igår - takker dem for at gøre aftenen bedre end den ville være uden dem.

fredag den 28. maj 2010

Lån af kjoler

Jeg ved ikke om det bare er mig eller det er normalt.. Men jeg har altså ikke det godt med at låne mine kjoler, sko og diverse tøj ud til andre piger, der evt. har glemt sine festtøj. Det er som om .. de vil abe efter min stil - engang oplevede jeg at en veninde spurgte; "Har du ikke kjolen, du brugte til din fest, med?" eller "Pleeeease, lad mig låne dine sorte sko med de høje hæle!!".. Jeg synes bare at de skal tage og finde deres egen stil. Det er egentlig okay med hverdagstøj såsom en hættetrøje. Men det til fester føler jeg det er ens stil, der handler om. Jeg gider ikke have at hvis jeg låner min yndlings grønne festkjole ud til en veninde og så hun bruger den hele aften. Og så når jeg selv bruger den til en anden fest, kommer der ikke komplimenter, men kommentarer såsom "Er den ikke frk. X's kjole den der?" TRÆLS!.. Derfor låner jeg ikke mit tøj ud fremover - bare I så ved det! :b


Åh, det er så træls at min søster går på universitet, læser psykologi og er midt i en åndssvag eksamensperiode, for vi kan ikke gå ind i biografen og se "sex and the city 2"!! :'( Ser frem til den næste tøseaften med søsteren og mor, for så skal vi nemlig ind og se filmen.Men først skal vi naturligvis ud og spise på en hyggelig restaurant. Og muligvis drikke Strawberry Daiquiris på café Jorden efter filmen. Tro mig, det er altid hyggeligt med de to kvindemennesker :) I burde overveje at gøre sådan noget med dine søstre og mødre - det anbefales meget varmt.

Jeg aner ikke hvorfor, men jeg synes at pizzaer er ulækre for tiden. Især når man lige har spist en salat bestående af feta, avocado og tomater - endelig noget sundt og så noget usundt til aftensmad, nej tak. Min mor har lånt en bog som hedder "Bikini-klar på 4 uger" - en bog fyldt med motions-, kost- og livsstilsforslag, sådan så vi bliver lækre i bikini på Mallorca. Men vi har for fanden kun 3 uger! Pyt, vi prøver bare... Og nu vil mor have pizza til aftensmad - hvordan kan det hænge sammen? ;)

torsdag den 27. maj 2010

How to lose a guy in 10 days?

Filmen er på tv2zulu lige nu, men jeg kan simpelthen ikke klare at se den - da jeg synes at det faktisk er ondt gjort. Tænk hvis en fyr skulle skrive en artikel om "how to lose a lady in 10 days" og du var den udvalgte? Du bliver måske forelsket i ham og betragter ham som dit livs kærlighed - og så den dag artiklen udkommer og du bliver knust? Kate Hudson er en virkelig smuk skuespillerinde, men EVIL! :b

På det sidste havde jeg ikke den helt store lyst til at dagligt opdatere min blog, da jeg alligevel ikke har noget at fortælle.. Men idag var jeg ude med far og købe maling til mit spisebord, som først skal slibes, grundes og slibes... Uha, processen kender jeg ikke noget til - så heldigt at min far er arbejdsløs, så han kan hjælpe :D Ved aftensmadsbordet sad vi tre (jeg, mor og far) og sukkede af billederne af min lejlighed. Pludselig sad jeg og mor og planlæggede indretningen og min struktur.

For helvede, jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes ærligt talt mit liv er ikke noget at klage over for tiden. Om 1 måned kommer jeg brun hjem fra Mallorca (ikke noget jeg vil mindes om nu)... Om to måneder bor jeg ikke herhjemme længere og muligvis sidder ud på altanen med et par gode venner til champagne for at fejre min indflytning. Gud.. YES! :D

Peace out - K A R O L i N E

tirsdag den 25. maj 2010

Fredag - tirsdag

Dagens vise ord: Hellere et par sande venner end en flok utrofaste mennesker

Det kan nok bemærkes at jeg ikke rigtigt havde tid til at opdatere min blog i weekenden - for der var jeg jo til pinsetræf i Vejle. Kæft, det var 4 superfede dage og 3 sjove nætter, hvor vi alle lallede fulde rundt i bikini. Vejret var heldigvis med os, men gud, hvor er jeg blevet rød overalt! Tror ikke jeg har indset at solcreme faktisk er opfundet.. Jeg er rød på armene, men hvid på undersiderne af dem! Er det ikke bare træls? Jeg valgte at se det sjove i det og sang "vi er røde, vi er hvide. vi står sammen side om side" i takt med at jeg vendte armene. Sjovt..

Menneskerne var skønne, vejret var skønt, drikkelysten var skønt stor og .. ja, hvad mere kan jeg sige udover at alt var skønt? :D

Der var et par trampoliner ved siden af fælleshuset - og ja, mange hoppede og kom til skade. Nogen kom endda til at skade selveste TRAMPOLINEN!!! Gud, det gad jeg sku da godt se! :b Men hvis jeg skal være ærlig, så indrømmer jeg at jeg vist havde forventet lidt for meget af weekenden, at jeg til sidst ikke blev overlykkelig, da weekenden sluttede.. Og at jeg var begyndt at glæde mig til at komme hjem til Risskov.. Men pyt, alt i alt var det godt nok :)

Og så har jeg fået nogle fine lamper til soveværelset i lejligheden af mormor og morfar. Idag skal jeg og mor vist ud og se på sofaer og puder i Ikea - så jeg må hellere se at komme igang med at få tøj på og alt det der, I ved ;)

Tak for weekenden til jer, der var med.

Peace out - K A R O L i N E

onsdag den 19. maj 2010

Hvor tiden dog går...

HURTIGT! Allerede skal jeg til pinsetræffet om 2 dage i 4 dage + 3 nætter. Til Mallorca om 1 måned i en uge. Flytte til København om under 2 måneder! Starte på HF om under 3 måneder. Wauw.... Bare ved at skrive disse ting her, får jeg sommerfugle i mavsen. Jeg glæder mig!

Igår var jeg og far ud og kigge på genbrugsmøbler - straks blev jeg forelsket i et antikt træspisebord, som jeg skal have slibet og malet hvid plus et stort spejl med fin sølv ramme - til 650 kr i alt! Genbrugsforretninger er nu min bedste ven. Mangler bare en sofa, så er jeg klar til at flytte.

Snart skal jeg pakke mit værelse ned i kasser og fortsætte indtil værelset står tomt og kedeligt hvidt. Uha, der er så mange unødvendige ting, jeg gerne vil have med til KBH.. Mine WOMAN-blade, som jeg har brugt en formue på, må hellere blive herhjemme. Mine DVD'er.. Mine plakater.. Men tager nok ikke dem med, da de fylder meget i flyttekasserne, som faktisk skulle transportere mine allervigtigste ting, såsom reoler, mapper, tøj og så videre!

Forhåbentligt har jeg nogle stærke mandevenner, som gerne vil hjælpe mig med at bære min seng op ad trapperne! :D

Jeg glæder mig så meget til flytte-processen starter og til at påbegynde et liv som københavner, kan jeg godt sige jer!

Peace out - K A R O L i N E

søndag den 16. maj 2010

Aftener før mandage..

ER ALTID DEPRIMERENDE!!! Når man søndag aften ligger på sengen og tænker på alt de gode ting der er sket i løbet af weekenden, kommer man altid pludselig i tanke om at man ... åååh ... skal enten på arbejde eller i skole næste dag... For mit vedkommende skal jeg stå op halv ni, arbejde til halv tre - så hjem og sove "videre" :b

I weekenden var jeg i København (endelig!) Fredag: Fest hos Andreas i Avedøre. Status: Superhyggeligt. Lørdag: Deaf Beat! Status: GREAT! Menneskerne var skønne, musikken var god og HØJ! og stemningen på dansegulvet... = WAUW! Men der var en hage... Efter to shots jägermeister mistede jeg lyst til at drikke hjernen ud resten af festen - ååh.. De havde ikke somersby og kræsne mig kan ikke drikke noget andet.. Kan det blive værre? :b Men trods det, havde jeg det superhyggeligt med nogle bestemte personer.

Efter festen tog jeg og nogle stykker venner fra Jylland direkte hjem med toget. Var virkelig træt, men Jannick gav mig lyst til at forblive vågen med snak og grin - charmerende ;)

Da jeg så ankom til Århus kvart over ni, tog jeg ind på McDonald's og bestilte min yndlingsburger - Big Mac uden løg. Åh, det var så godt med lidt cola til morgenmad. Far kom og hentede mig. Hjem, kære hjem.. Resten af dagen: Søvn, tv og mad.

Peace out - K A R O L i N E

lørdag den 15. maj 2010

COPENHAGEN LOVE

I aner ikke hvor meget jeg elsker Danmarks hovedstad og hvor meget jeg føler mig hjemme i KBH. Nok plejer togturene at være lidt gab-agtige, men igår fulgtes jeg med min gode ven, Jeppe - vi havde det sjovt. Jeg har nu opdaget en ny side af ham - en feminin side! Funny :D Vi sad og snakkede, smovsede guf (mad fra McDonald's, sodavand, lakrids og chips) og spillede kort.

Mobilen viberede og PUF! skulle jeg til fest senere om aftenen i Avedøre - a great party!!!! Dejligt at se vennerne igen efter to uger..(kun..) Medbragte 4 somersby apple cidere - gad ikke være fuld igår, for jeg skulle gemme min drikke-energi til .... trommehvirvl... DEAFBEAT IAFTEN!!! Gud, jeg er seriøst ikke den eneste som hopper af glæde :b Kæft, der venter en aften bestående af druk, dans og musik på mig!

Men for helvede, jeg var til "mave, baller, lår"-holdtræning igår med min hyperfriske mor og min søster. Resultat: ØM i lårene! Hvordan fanden skal jeg så gå med stiletter i aften?? Hmm.. Så må jeg hellere drikke mine smerter væk :D

Nå men, det var hyggeligt med mor og søsteren igår - fitness world i en time, café Ziggy Sidewalk til frokost - og så powershoppede vi. Tro mig, jeg og min søster var så forkælede, at vi ligeså godt kunne spørge mor om at låne kreditkortet! :b Jeg fik en lækker body-top fra Topshop og en sød prikkede sommerkjole fra Bestseller.

Jeppe og Martin sover stadigvæk, så jeg stener bare på facebook og forbander ømheden.

Peace out - K A R O L i N E

torsdag den 13. maj 2010

Ved ved ved I hva???! :D

Jeg skal skal skal til København København København i weekenden!! Skønt, at Sarina fortalte om et genialt tilbud fra DSB. Fredag d. 14. maj koster alle billetter fra Jylland til Sjælland 79 kr - MED siddeplads! Eftersom "carpe diem" er en af mine favorite mottoer, dét gjorde jeg - jeg greb dagen :D

Det vil sige at jeg skal med til Deafbeat - wuhuuu <3 Følges med Jeppe Vestenaa og muligvis også Jannick Jakobsen. Det bliver en overfed weekend. Jeg glæder mig allerede :b

Nyt ifm. lejligheden i KBH - sælgeren HAR allerede skrevet under på kontrakten!!! Lejligheden er MIN! - med mindre vi fortryder (fortrydelsesret) inden for 6 dage, men det gør vi nok stort set IKKE! :D Jeg flytter d. 15. juli - tidligst kl. 12 :D Wauw, det gik ret stærkt med forhandlingen. Es ist wünderbar!

Ååh.. Gid det var fredag nu! Skal "låne" min mors kreditkort sammen med min søster - vi skal nemlig ud på powershopping - mor med selvfølgelig.

Og så er det afsted til København. Byen er mit hjem. Stemningen derover er speciel, menneskerne er glade (og underlige sommetider) og så er der masser af fester! See ya tomorrow? :)

Peace out - K A R O L i N E

onsdag den 12. maj 2010

Suk..

Imorges vågnede jeg fordi min mobil under puden viberede - en SMS. Fra min chef på arbejdet - "Godmorgen Karoline. Håber du ikke er kommet godt i gang, for du behøver ikke at komme idag. Vi har ikke så meget at lave - ergo for mange personale. MVH Vivi." Ååh.. Jeg burde juble af glæde - hvem siger nej tak til 5 dages ferie? Men jeg havde en så god dag igår, at jeg godt gad møde op. Fordelene = Hvis jeg skulle arbejde idag, havde jeg OGSÅ skullet cykle i regnvejret :o) + jeg kunne sove videre til frokoststiden :D

Min dag var så .. afslappet (som sædvanligt) Den bestod af en times lang bad, lidt kryds og tværs, masser af FRIENDS, som jeg virkelig elsker! og ANTM :D April røg hjem - det var osse på tiden. Mexicansk til aftensmad med hele molevitten - guacamole, creme fraiche, taco, tabaco og nachos med smeltede ost. Ååh, hvor godt!

Imorgen skal jeg vist være sammen med en veninde, som jeg ikke har set i LANG tid! Hun har vist glemt lidt tegnsprog, men det betyder ikke at vi ikke kan have det sjovt - som vi plejede at have, før jeg startede på Nyborgskolen, og hun samtidigt tog til USA i et år for at gå på High School i Ohio. Jeg glæder mig til at "kende" hende igen <3

Nyt i forbindelsen med lejligheden i KBH - vores advokat har godkendt kontrakten, dvs. vi KUN mangler sælgerens underskrift, så er den MIIIIIIIIN! - eller rettere sagt, mine forældres... Men JEG bor der :b Gud, mine sommerfugle i maven har født millionvis af unger, for det kilder virkelig meget! ;)

Så er det sku kun en uge til pinsetræffet. Jeg glæder mig så meget! Bare vejret er med os.... Det var det åbenbart ikke idag. Ville godt have været iført bikini og ligget ud i solen..

God kort ferie, allesammen!

Peace out - K A R O L i N E

tirsdag den 11. maj 2010

Wonderful!

Har haft en rigtig dejlig dag! Imorges vågnede jeg op i god tid - god tid til morgenmad, løse sudoku og ti minutters bad. Allerede kl. 8 om morgen skinnede solen dejligt og varmede min ryg.
Fik lavet en masse i køkkenet på AMC - tiden gik hurtigt på den gode måde - fik fri 1 time før tiden! :D

Og så er mine sko sku kommet fra http://www.nelly.com/ !! :D Seje sko, men jeg ved ikke rigtigt om de er værd at bruge pengene på.. Måske skulle jeg sende dem retur og så købe et nyt par? Dem her er ekstremt høje - 15 cm... Ikke fordi jeg ikke kan gå med dem - for det kan jeg altså - men det får mig til at ligne Taipei's tårn IOI -.-

I aften skal jeg bare nørde på msn og facebook. Sove tidligt - klar til endnu en arbejdsdag imorgen (som er den sidste for denne uge)! Torsdag er jo kristi himmelfartsdag. Fredag skal jeg på tøsetur med moar og søster.

Peace out - K A R O L i N E

mandag den 10. maj 2010

?

Der skete noget meget underligt idag.

Imorges stod jeg op kl 7, gik ned og spiste morgenmad og gik så i bad. Tyve minutter senere indså jeg at jeg var sen på den! Fuck, hvor jeg spænede afsted på arbejde på cykel..! Kom heldigvis til tiden iført kokketøj. Mødte så en døv fastansat, der fortalte mig hvad jeg skulle lave. Det blev en broccoli-salat med et eller andet dressing. Jeg stod og lavede den, indtil det hele blev hvidt..

Hvide pletter kom og forstyrrede mit syn og min balance. Jeg holdt fast på bordet og lukkede øjne i håbet på det lige om lidt forsvandt. Kvalmen kom.. Jeg skyndte mig ud på toilettet for at drikke lidt vand og kom så tilbage i troen at jeg var rask igen. Pyha, jeg svedte og frøs samtidigt. Besvimede ligesom et øjeblik, hvor jeg så "vågnede op" og opdagede at mit hoved var nede i den hvide bøtte - toilettet - og kastede op. Kæft, jeg var sku osse meget bleg i ansigtet og var rød omkring øjnene.

Hende damen, der er fastansat der, sendte mig hjem. Jeg havde svært ved at balancere mig på cyklen på vej hjem. Da jeg så endelig nåede hjem, smed jeg mig på sengen med dynen over hovedet - tog en morfar på 4 timer, dejligt. Så havde jeg det bedre, da jeg vågnede. Uha, det var en underlig førstegangsoplevelse.

Drak en kop te og kiggede ud af vinduet - vejret var supergodt! Solen skinnede. Haven så smuk ud med grønne træer og buske. På med bikinien og ud! Nød solen virkelig meget. Min fede kat Frede nød det ligeså meget som jeg gjorde, for han sad på mit skød og larmede meget med den der kattestemme - "miav".... Han er nu også hyggelig at være sammen med :D

Lad os håbe at det går mig godt på arbejdet imorgen og resten af ugen frem til torsdag, hvor jeg endelig får weekend! :)

Peace out - K A R O L i N E

søndag den 9. maj 2010

Afslappet! igen, igen og atter igen..

Endnu en dag, hvor der ikke rigtigt sker noget, suk..

Men var ude i solen med mine nye bikini på i halv time!! Tog tøj på igen, fordi det var koldt - men så nussede jeg med min fede kat, Frede - både jeg og F nød det. Kommer sku til at savne ham, når jeg flytter til København.

Suk, jeg må snart se at købe et par solbriller. Så nogle søde stykker i Zara til kun 300 kr. Fuck, jeg har for to dage siden købt et par kilehælede sandaler på www.nelly.com - jeg er nu usikker på om det var klogt gjort eller ej.. Men pyt, jeg bliver glade for dem alligevel - glæder mig til de kommer! Så jeg kan rigtigt vise mig frem til Pinsetræffet med mine nye bikini og sandalerne :D

Fuck, jeg glæder mig også meget til pinsen! Glæder mig til at tilbringe hele 3 dage sammen med vidunderlige han- og hunmennesker, sprut og svømning! Håber bare at vejret er med os dén weekend.. Hvis ikke, bliver jeg sur eller skuffet. Men pyt, jeg har to kasser somersby til rådighed :b

Hvad er der forresten galt med min appetit? Jeg spiser ikke så meget for tiden - det har min mor lagt mærke til.. Er jeg nervøs? Nej.. Er jeg bekymret? Nej.. Tænker jeg for meget? Måske.. Håber det går over med tiden!

Åh, jeg skal tilbage til køkkenet på AMC imorgen.. Ååh.. Jeg orker bare ikke.. Ååh..

Peace out - K A R O L i N E

lørdag den 8. maj 2010

Ak og ve..

Jeg tror helt ærligt at mit liv er ved at være for kedeligt at skrive om.. Glæd jer til jeg flytter til københavn! :D jeg glæder mig som et barn til juleaften

Idag var jeg og mine forældre ude og kigge på sofaer i Idé Møbler - helt ud i Tilst! Gud, der var nogle ret flotte chaiselonger med røde læderbetræk - var helt væk i dem, men .. for dyre! Må nok nøjes med sofaer fra genbrugsforretninger :( Har en ven, som arbejder i Blå Kors - så hvis jeg køber noget derindfra igennem ham, får jeg 25% rabat! Godt for min økonomi ;) Jeg og mor ville se på så mange ting, at min far til sidst opgav og gik ud efter en smøg. Pyt, han har alligevel hellere ikke forstand på møbler - han er bare med som pynt, hehe :D

Det var en rigtig dovne-dag. Mor orkede ikke at lave aftensmad, så vi købte en jordbærtærte, som smagte mums-godt! Gid vi ikke spiste det hele på under 5 minutter.. Ellers bestod dagen bare af rugbrød, tv og facebook. Kan man sige mere?

Peace out - K A R O L i N E

fredag den 7. maj 2010

Åh, så deprimerende...

Hvor deprimerende er det lige at være hjemme en fredag aften? Hvor deprimerende er det lige at jeg ikke har penge til København? Hvor deprimerende er det lige at jeg sidder her og ved at de fleste af mine venner skal ud i byen - i København og ikke Århus, lige hvor jeg er? Fredag aften bør betyde druk! :( Suk.. Men så i fald får jeg ingen tømmermænd imorgen - hehehehehehehehe :D

Idag var jeg og far ud og shoppe! Var ind i "Deres" og så nogle søde bluser, men forkerte farver! Bare de fandtes i sort - det gør de nok, jeg overså dem vist bare :b Så var vi ind i Kop&Kander for at købe vinglas - 12 stk for 99,95 kr :) De er så flotte! Nu glæder jeg mig endnu mere til at flytte til hovedstaden - så jeg både kan nyde mine glas og tage i byen uden at det skal koste 550 kr for mig at komme til KBH! :b

Wauw, jeg faldt sku i søvn ved 00-tiden igår - var så smadret! Og vågnede kvart over elleve idag. Min krop og mit hoved føles godt. Det er egentligt rart ikke at endelig kunne og falde i søvn ved 5-tiden om morgen og vågne kvart over to om eftermiddag eller noget i den stil.

Tænk.. Det er allerede lørdag imorgen.. Og jeg har ingen planer! Hvor deprimerende er det ikke lige?? :b ... H E L P ... M E ... P L E A S E ... !

Peace out - K A R O L i N E

torsdag den 6. maj 2010

Åååh...

Wauw, jeg har haft en rigtigt hård dag!

Op af sengen kl halv otte, morgenmad og så afsted til AMC, der hvor jeg skal arbejde i et køkken. Suk, fra halv ni til halv tre har jeg ikke engang fået lov til at sidde! Avs mine fødder..

Og efter stram op-timen igår er jeg SÅ øm over det hele.. Lårene, maven og armene.. Det der gør jeg aldrig igen - ja, det siger jeg NU! - Men man ved aldrig om min mor vover at lokke mig igen :b Så da jeg endelig kom hjem efter arbejdet, drev jeg tiden af på sofaen og hele tiden bad min far hente noget til mig, mælk og fjernbetjeningen f.eks ;)

Min søster er på besøg (nok mest for at få noget lækkert at spise, i modsætningen til hvad hun har råd til...) og nu har vi vist fundet et sted at holde ferie i sommeren - det bliver nok Kroatien! Det ser så skønt ud på billederne! Glæder mig til solen, drinks og svømning i Middelhavet :D Mor og far vil nok ud og se på grotter, kirker og museer....

Imorgen skal jeg og far vistnok ud og shoppe indflytningsting - denne gang: vinglas! :b Derefter nok i "Deres", da der er 25% rabat for fitness world-medlemmer - sejt! Jeg griber chancen.

"Carpe diem"

Peace out - K A R O L i N E

onsdag den 5. maj 2010

Hva, havde jeg muskler dér??

Seriøst... Jeg og mor var til stram op, som jeg snakkede om i forrige indlæg. Det var så hårdt! Jeg svedte som et svin. Instruktøren sagde at vi både skulle bruge step-bræt, elastik og vægte. Brugte faktisk muskler visse steder, som jeg ikke vidste at jeg havde. Stram op kan varmt anbefales - hårdt på den sjove måde :)

...Men der var en hage for mit vedkommende - jeg skulle cykle hjem efter timen.. Spurtede afsted, for jeg ville bare hjem, ligge på sofaen og nyde America's Next Top Model! Sikken skam, Camille ikke røg ud! Jeg hader hende der kælling! Undskyld, jeg bander - men altså..! :b

Er lige kommet ud af et laaaangt varmt bad med solen skinnende igennem vinduet og direkte på mit ansigt - sommeren er endelig rigtigt på vej. Jeg glæder mig så meget til den dag, hvor temperaturen er på +25 grader. Til den dag jeg sidder ude i min nye altan i min nye lejlighed i den nordvestlige København med en stor glas kold coca cola og nyder sydsolen. Uff, det bliver BRA!

Nu tror jeg lige jeg går ned og laver en kop te (med masser af sukker!), kravler under dynen og nyder America Got Talent - hehehehehe! Hvornår jeg falder i søvn, må tiden selv vise :D

Peace out - K A R O L i N E

Mad, søvn og motion

Eehm.. Jeg er god til at spise.. Jeg er god til at sove.. Men jeg er IKKE god til at dyrke motion.. Stakkels mor, hun betaler mit medlemskab i fitness world - men jeg kommer der aldrig. Da jeg vågnede i morges, så jeg en seddel fra mor; "Stram op kl 16 - mand dig op!" ... x( Tjah, jeg er forpligtet til at melde mig OG komme!

Imorgen!.. skal jeg arbejde i et køkken på arbejdsmarkedscentret nord - fra kl HALV NI(!) til et eller andet... Jo, fint nok, ser frem til at have noget at lave - men det at stå op kl halv otte og skulle cykle afsted senest kl otte er ikke lige min kop te..

Synes I ikke også det er irriterende, når der ikke er mælk i køleskabet hjemme hos jer?! Jeg er lige stået sulten op. Jeg vil altså gerne spise cornflakes med rosiner og sukker(masser af sukker).. Ok, måske usundt, men jeg sagde jo at jeg var god til at spise - nu ikke så overrasket! ;)

Måske burde jeg fortælle om min weekend.. Nej.. Jo.. Burde jeg?? Okay, lørdag: fælledparken - status efter 10 somersby: FÆRDIG. Jeg havde også kun spist én fransk hotdog, ikke mere - god undskyldning. Søndag var jeg ud og kigge på lejligheder sammen med mine forældre - MED små onde mænd, der hamrer på min kranie inde i mit næsten overfyldte hoved (tømmermænd) Måske er det fordi jeg er så klog, at det gør ondt? "sidder med et gyldent glorie over hovedet" ;i

Skal I ikke snart selv opdatere jeres blog? Hjælp mig med at få tiden til at gå! :)

Peace out - K A R O L i N E

tirsdag den 4. maj 2010

Tiden er min bedste fjende


Suk! Hvad skal jeg dog lave for at få tiden til at gå mindre langsomt.... :(

Mor er kommet med tusindvis forslag - løb en tur, læg puslespil, se dvd'er med engelske undertekster (på den måde kan jeg forbedre min engelske, før jeg starter på hf...) Men jeg vil hellere stene med min fede kat, Frede - han er den bedste væsen til at stene med, jeg kan bare gøre hvad jeg vil med ham og der kommer kun "mjav" ud af ham der.. Lovely! <3

Far er gået ned for at tjekke mails - krydser fingre for en mail fra banken med et svar ligesom: "Dav du - vi er gået med til at låne dig *et-bestemt-antal* kr, skynd dig så at købe DEN lejlighed til din datter!"

Gud.. Det er nu, der skal ske. Jeg flytter altså til København om omkring 70 dage - ja, jeg glæder mig så meget, at jeg tæller dagene! :b Men jeg er nu også begyndt at blive nervøs, på den gode måde ofc.. Hvordan vil det mon gå mig? Med skolen? Uha, hvad med økonomien?! :S
Det skal nok gå - det skal det bare!

Peace out - K A R O L i N E

Så er det nu!


Dav dav I alle sammen! De sidste dage, uger, måneder har jeg brugt meget tid på at læse andre's blog - det er egentlig så underholdende, at jeg let bliver irriteret over når en ikke opdaterer sin blog dagligt ;)

Tjah, jeg er ny her - så den første blog, kan I ikke forvente, bliver perfekt, men jeg PRØVER! :)

Kort beskrivelse af mit ensformige liv; Jeg er født og opvokset i det samme hus i den århusianske forstad, Risskov. Gik på Møllevangskolen til 9. klasse, hvor jeg så startede på en efterskole for døve og hørehæmmede i Nyborg - de 2 fedeste år i mit liv, indtil videre.

Da jeg så skulle til at lave uddannelsesplaner for min fremtid, skulle jeg naturligvis også søge om optagelser på forskellige gymnasier. Siden flest af mine venner bor i København, ville jeg også bo der. Men til dén tid var jeg kun 17 og havde ikke muligheder for revalideringsydelser - derfor kunne jeg godt droppe alt om Frederiksberg Gymnasium, som jeg godt ville gå på sammen med nogle stykker af mine veninder. Jeg måtte bide i den sure æble og begynde på Viby Gymnasium som den eneste døv i hele skolen - hvilket jeg slet ikke var glad for.

Det gik skidt, kan jeg godt sige jer. 4 hårde måneder senere havde jeg, efter maaaange overvejelser og diskussioner med mine forældre, besluttet mig for at stoppe. Der faldt en sten fra mit hjerte - jeg var så lettet.

Jeg har i lang tid tænkt meget på at flytte til København, uanset hvad jeg vil lave der - bare jeg bor der, så er jeg lykkelig. I første omgang var mine forældre ikke særlige glade for at indse at jeg faktisk har det bedre derover. Men jeg overbeviste dem straks, at jeg havde brug for deres støtte og opbakning. Ja, nu sidder jeg her, arbejdsløs i snart 5 måneder(!), og er optaget på HF Centret Efterslægten i KØBENHAVN <3>

Sidste weekend var jeg i den dejlige by for at se på lejligheder med mine forældre - kæft, vi blev så forelskede i en skøn lejlighed i den nordvestlige KBH. Nu er vi i gang med at snakke med banken om at udføre en lån. Tænk.. Efter al den tid, jeg længtes efter at bo der - det skal ske. Det bliver opfyldt. Hallo.. Det er endnu ikke gået op for mig at.. jeg bliver en københavner! :D Håber at byen byder mig pænt velkommen!

Synes nu jeg har skrevet en ret lang blog af en første gang at være.

Fremover har I muligheder for at følge med i mit kedelige liv, som forhåbentligt bliver bedre og bedre! Det kan kun blive bedre! :b

Peace out - K A R O L i N E