fredag den 28. maj 2010

Lån af kjoler

Jeg ved ikke om det bare er mig eller det er normalt.. Men jeg har altså ikke det godt med at låne mine kjoler, sko og diverse tøj ud til andre piger, der evt. har glemt sine festtøj. Det er som om .. de vil abe efter min stil - engang oplevede jeg at en veninde spurgte; "Har du ikke kjolen, du brugte til din fest, med?" eller "Pleeeease, lad mig låne dine sorte sko med de høje hæle!!".. Jeg synes bare at de skal tage og finde deres egen stil. Det er egentlig okay med hverdagstøj såsom en hættetrøje. Men det til fester føler jeg det er ens stil, der handler om. Jeg gider ikke have at hvis jeg låner min yndlings grønne festkjole ud til en veninde og så hun bruger den hele aften. Og så når jeg selv bruger den til en anden fest, kommer der ikke komplimenter, men kommentarer såsom "Er den ikke frk. X's kjole den der?" TRÆLS!.. Derfor låner jeg ikke mit tøj ud fremover - bare I så ved det! :b


Åh, det er så træls at min søster går på universitet, læser psykologi og er midt i en åndssvag eksamensperiode, for vi kan ikke gå ind i biografen og se "sex and the city 2"!! :'( Ser frem til den næste tøseaften med søsteren og mor, for så skal vi nemlig ind og se filmen.Men først skal vi naturligvis ud og spise på en hyggelig restaurant. Og muligvis drikke Strawberry Daiquiris på café Jorden efter filmen. Tro mig, det er altid hyggeligt med de to kvindemennesker :) I burde overveje at gøre sådan noget med dine søstre og mødre - det anbefales meget varmt.

Jeg aner ikke hvorfor, men jeg synes at pizzaer er ulækre for tiden. Især når man lige har spist en salat bestående af feta, avocado og tomater - endelig noget sundt og så noget usundt til aftensmad, nej tak. Min mor har lånt en bog som hedder "Bikini-klar på 4 uger" - en bog fyldt med motions-, kost- og livsstilsforslag, sådan så vi bliver lækre i bikini på Mallorca. Men vi har for fanden kun 3 uger! Pyt, vi prøver bare... Og nu vil mor have pizza til aftensmad - hvordan kan det hænge sammen? ;)

1 kommentar:

  1. Jeg skal se SATC med kæresten i næste uge, fredag. Vi skal have en tøsedag og det glæder jeg mig utroligt meget til :)

    Du er ikke den eneste om tøj, men jeg kan godt låne ud men bliver bare skide bekymret og det gider jeg ikke være. Hellere have det sjovt end at være syg af bekymring.

    SvarSlet