Beautiful Blogger Award

• Kopier awarden ind i din blog for at vise, at du har modtaget den
• Tak og link til den der har givet dig den
• Link til 7 andre bloggere
• Fortæl 7 ting om dig selv

Tak til Nana, fordi du har givet mig denne - elsk på dig

Jeg tagger nu:

Kristina Stackelies, Julie Viktoria, Julie Meyer, Sarina Løffler og Olivia Egeberg

Nu skal jeg vist til at fortælle 7 ting om mig.. Tænke tænke..

1) Livets glæder

Jeg synes egentlig selv jeg er en glad og positiv person, der synes at livet er for kort til at være sur. Jeg er sjældent sur, men når jeg bliver sur - bliver jeg ikke bare sur, jeg bliver hoppende rasende. Når det sker, så er det fordi noget har rammet mig hårdt og direkte ind i mig. Sommetider er noget utilgiveligt - men livet går jo videre, men det kan det ikke hvis man ikke har tilgivet nogen. I stedet for vælger jeg at tilgive, men jeg glemmer ikke.

Jeg elsker at grine, smile og være imødekommende overfor nye ansigter. Hvad er meningen med livet, når man ikke vil noget?

2) Mine bedste venner

Dengang jeg gik på Møllevangskolen i Århus, var jeg verdens bedste veninder med pigerne. Vi lavede alting sammen. Dengang vi ikke var så store, troede vi det var sejt at gå i byen med læbestift, blå øjenskygge og en falsk skønhedsplet på kinden, thihi. Vi havde videoaftener, hvor vi råhyggede os med guffernuffer og sodavand på madrasser på gulvet lige foran tv'et, sådan så vores pupiller var firkantede efter et par film - det forsvandt da jeg startede på efterskolen, men disse piger vil altid have en plads i mit hjerte. De var med til at gøre mig til den jeg er idag. Tak til dem.

Mine nuværende bedste venner fandt jeg på efterskolen Nyborgskolen - jeg var igennem en stor forandring, både på den gode og dårlige måde - men disse venner stod fast på min side. Tak til dem også.

3) Døvheden

Jeg er født døv d. 13. oktober 1991 kl. 15.10, hehehe :b Jeg er den eneste døve i min familie - det kan sommetider være lidt træls at ikke følge med i al snakken ved spisebordet. Men samtidigt elsker jeg min familie så meget (selvfølgelig), fordi JEG selv som person kan snakke med dem om alt og ingenting. Jeg føler mig meget meget meget accepteret i huset her, hvilket jeg ikke 100% gør, når jeg f.eks er på skole, på arbejde eller i biograf.

Jeg elsker at være døv, selvom der er nogle ulemper, men altså.. Jeg har det godt som døv, har vidunderlige døve venner og fungerer godt nok (sommetider måske ikke, men kun sommetider!)

4) Soverytmen (er jeg virkelig kun nået til punkt 4...?)

Jeg er dårlig til at gå tidligt i seng. I Møllevangskolen passede jeg min sovetider og overskred aldrig mine sengetider. Jeg passede mine lektier. Jeg sov kun længe om weekender, hvor jeg maks sover til kl. elleve - hvor jeg derefter skulle lave noget. Havde f.eks altid en aftale med pigerne fra den tid. Shopping, biograf og cafébesøg. Dyr historie, men det var gode tider ;)

Da jeg så startede på efterskolen... Uha... Jeg har aldrig før pjækket så meget, fordi jeg ikke kunne finde ud af at gå i seng før kl. 3 om natten, hvorpå jeg skulle i skole 5 timer senere. Jeg passede ikke mine lektier, udover de store såsom matematikafleveringer, dansk stile og projektopgaver etc. Dét påvirkede desværre også min tid på Viby Gymnasium - jeg kunne ikke finde ud af at sove om aften og vågne om morgen.

Det bliver spændende at se hvordan jeg klarer mig på HF efter sommeren - ej, jeg skal nok gennemføre det med måde! :)

5) Mit lidenskab til stiletter (det har du glemt at fortælle, NANA!)

Nogen elsker ballerinaer, nogen elsker støvletter og andre elsker stiletter. Jeg er med i gruppen "andre", for jeg elsker dem så meget. Jeg har måske ikke så mange par stiletter som Paris Hilton (men det ville jeg ønske jeg havde..) Min yndlings skobutik er Bianco, for de har så mange par sko, der tiltrækker min opmærksomhed. Det irriterer min mor, for når vi shopper efter bukser til mig, så slikker jeg nærmest hver gang Bianco's butiksvindue og siger "Ej, er de stiletter ikke bare så flotte...?" med hundeøjne i håbet om at mor giver sig og køber et par til mig! Men det sker desværre aldrig... Surt show! ;)

6) Coca Cola

Jeg har næsten aldrig drukket Coca Cola (det måtte jeg kun om fredagen dengang), indtil jeg begyndte i 9. klasse på Møllevangskolen. 9. klasserne måtte gå udenfor skolens område i frikvarterne. Jeg gik lykkeligt til Fakta, som lå 2 minutters gang fra klassen og købte en 0,5 liter coca cola (selvfølgelig kun når jeg havde penge på sig) :) Mit forbrug af sodavandet forværredes, da jeg begyndte på Nyborgskolen. Jeg drak hele tiden coca cola, at jeg til sidst tog på. Desværre lidt for meget.. På 1 år blev jeg hele femten kilo tungere. Jeg tømte 3 kasser cola på 9 dage.. Jeg skammer mig stadig over det. Helt ærligt.. 3 dage på en kasse. Suk.. Nu idag drikker jeg mindre cola, fordi jeg bor hjemme. Men stadig drikker jeg lidt meget, for når der står 1,5 liter på bordet, tømmer jeg den meget gerne og bliver lidt forarget, hvis min søster også gerne vil have lidt.

En helgen er jeg nok ikke ;)

7) Endelig til det sidste punkt. Der er en ting, jeg glæder mig til at fortælle om. Det er en af mit livs store glæder.. Kan I gætte hvad det er??! Selvfølgelig! KØBENHAVN!!

Jeg kan huske min første besøg i selveste København. Det var i 6. klasse - min klasse og klassen under os tog afsted sammen på lejrskole. Vi boede på et vandrehjem på Amager. Det var noget så stort, da vi skulle besøge Field's som dengang var nybygget. Der var ikke rigtigt nogle butikker derind. Vi besøgte også museet Experimentarium i Hellerup - wauw, vi var legesyge, OGSÅ på strøget, hvor vi klædte os ud med makeuppet, som jeg fortalte om i "Mine bedste venner" - hehehehe :D

Men så blev det ikke til mere, indtil jeg begyndte på Nyborgskolen og fandt mig en dejlig københavnsk kæreste. Det var grunden til jeg besøgte KBH noget oftere - jeg er født og opvokset i Århus, men jeg følte allerede at København var byen, jeg skulle bo i. Jeg følte mig så meget hjemme der. Mine venner bor der. Dengang tænkte jeg "Min kæreste bor der, derfor vil jeg flytte dertil." Men sådan tænker jeg ikke nu altså ;) København har brede muligheder for at studere med andre døve - stikmodsat det i Århus, hvor jeg ikke havde mulighed for det og droppede derfor ud af Viby Gymnasium efter 4 måneder. Jeg har længe ønsket at bo i hovedstaden. Og nu sker det altså om 36 dage - jeg glæder mig, kan I tro!!! Jeg glæder mig til at vise lejligheden og spisebordet frem!! :D

Håber I nød den ultralange blog!